Mættende madsalat

Mad-salat som mænd også vil spise!

madsalat chorizo og æg

Denne salat smækkede jeg sammen da jeg havde lyst til et nyt, sundere, men samtidig mættende måltid.

Ingredienser

200 gram Friske bønner (fra frost kan gå an)

2 Forårsløg

Lidt hjertesalat eller iceberg

2 tomater

1 gulerod

4 små/mellem stegte kartofler

½ chorizo

1 rød peberfrugt

1 håndfuld hjemmesaltede mandler

2 spejlæg

Hjemmelavet tomatdressing med olivenolie, soltørrede tomater, salt og hvidløg. Evt. lidt ketchup.

Fremgangsmåde

Dressingen laves ved at blende olivenolie, soltørrede tomater, lidt hvidløg og salt. Tilsæt evt. ketchup for mere sødme.

Rist mandler på en varm pande og tilsæt salt, tag dem af panden og lad afkøle. Hak dem derefter groft.

Skær chorizo i skiver og steg på pande til gyldne, tag af pande og læg på køkkenrulle.

Skær kartofler ud i strimler på ca. 1 cm tykkelse og steg i fedtet fra chorizo, steg ved middel varme til møre og skru op for varmen så de bliver sprøde. Læg på køkkenrulle og drys med lidt salt.

Damp bønnerne i en gryde med vand der dækker bunden, til de er møre, cirka 5 min.

Skær salat, peberfrugt, tomater og forårsløg i mindre stykker.

Skræl stykker af guleroden til tynde flager.

Steg spejlæg i fedtet fra chorizoen.

Anret hele herligheden på store tallerkener og dryp med dressingen.

Salaten kan varieres med hvad end man har der hjemme.

Vær kreativ og nyd hvad du har kreeret 🙂